Hvor by og havn mødes

Når du ankommer til havnen, er Pakhusene blandt det første, du møder. Pakhusene ligger helt ud til havnekajen på Horsens Havn og består af tre boligtårne med 53 lejligheder på 65-130 m2, der er indrettet som to-, tre- og fireværelses lejligheder. 

Til byggeriet hører desuden attraktive erhvervslokaler, café- og restaurationslokaler og et parkeringshus med bilplejecenter og vaskehal. Det er muligt at leje en parkeringsplads i parkeringshuset.

På nordsiden af boligtårnene kan du trække dig tilbage og nyde roen i det grønne gårdområde, hvor du også kan parkere din cykel i tørvejr.

Et legende udtryk

De tre boligtårne er opført i varierende højder, som klæder havnepromenaden og giver byggeriet en spændende helhed. Byggeriets legende udtryk understreges i murværket, hvor de tilbagetrukne felter konstant giver øjet nye detaljer at gå på opdagelse i.

En hilsen til historien

Altanerne af glas og malet stål giver facaden dybde og farvespil, som harmonerer med de gyldengrønne vinduer og murværkets hårdtbrændte gyldne og brune nuancer, der rimer på områdets historiske bygninger.

Nem parkering i nyt parkeringshus

Med det nye parkeringshus – på Pakhusenes nordside – kommer du aldrig til at lede efter en parkeringsplads til din bil. Parkeringshuset har 210 parkeringspladser fordelt på seks fulde etager og huser desuden et bilplejecenter og en vaskehal. Der er mulighed for at leje en parkeringsplads. En del af lejlighederne har desuden et depotrum i parkeringshuset, mens andre har depotrum i selve lejligheden.

Bo lyst og lækkert

Lejlighederne er indrettet med store lyse rum – med køkken/alrum og opholdsstue i åben forbindelse. Fra køkken/alrummet er der udgang til altanerne, hvor de store vinduespartier også giver frit udsyn til vandet og Horsens havn på sydsiden. 

Nyd den fantastiske udsigt hver eneste dag

Horsens Havnebad bliver din forhave

Horsens Kommune og CASA Group etablerer et stort moderne havnebad i vandet foran Pakhusene. Havnebadet kommer til at byde på flere bassiner, en klatrevæg, crossfit-faciliteter, promenader og en sauna.